Fysiske rammer og beliggenhed

Bofællesskabet Skaglen er beliggende i et villakvarter i Overlund ca. 5 km. fra Viborg centrum. Der er gode busforbindelser og indkøbsmuligheder i nærheden.

Bofællesskabet Skaglen består af to huse og tre satellitlejligheder.

Skaglen 20 består af et hus med ni 2-værelses lejligheder, et fælleskøkken, en fællesstue og personalefaciliteter. Udenfor er der terrasse. Lejlighederne indeholder soverum, stue, tekøkken og badeværelse. Hver lejlighed har adgang til lille terrasse og have. Lejlighederne er ikke velegnede til borgere, der bruger lift/badebåre.

Skaglen 22 – 32 består af fem 2-værelses lejligheder og et fællesrum/køkkenalrum som borgerne i de 5 lejligheder selv betaler for. Udenfor er der terrasse.

Lejlighederne indeholder entre, badeværelse, stue, soverum samt køkken. Hver lejlighed har adgang til en lille terrasse og have. Lejlighederne er ikke velegnede til borgere, der bruger lift/badebåre.

De 3 satellitlejligheder er alment boligbyggeri. Lejlighederne varierer i størrelse og indretning.

Der betales husleje efter gældende takst. Der kan søges boligydelse og varmtillæg.
Borgerne betaler for el, vand, varme, kost, vask, eventuel rengøring, aktiviteter og transport.

Sidst opdateret: 17.08.2018